Jump to Content

Ofte stillede spørgsmål

Vi har indsamlet svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om Family Link. Hvis du allerede bruger appen og selv har et spørgsmål, kan du besøge Hjælp for at få flere oplysninger.

Sådan fungerer det

Hvordan fungerer Family Link?

Family Link fra Google hjælper forældre med at holde øje med og sørge for bedre onlinebeskyttelse af deres barn eller teenager, som bruger internettet på sine Android- og Chrome OS-enheder.

Som det første skal et barn/en teenager have en kompatibel enhed (find ud af, hvilke enheder der understøtter Family Link). Log derefter barnet/teenageren ind på enheden. Hvis barnet/teenageren forældrestyres via Family Link, hjælper et login barnet/teenageren med at konfigurere børnesikring. Forældre kan også tilføje Family Link via Indstillinger på Android, hvis teenageren ikke allerede forældrestyres med Family Link.

Forældre kan også oprette en Google-konto til deres barn under 13 år (eller den fastsatte minimumsalder i dit land). Efter oprettelsen kan barnet logge ind på sin enhed med sin nye konto.

Når de to konti er blevet tilknyttet, kan forældre f.eks. bruge Family Link til at holde øje med skærmtiden og lede deres barn i retning af alderssvarende indhold.

Hvor lang tid tager det at konfigurere et barns enhed og Google-konto?

Du skal regne med at bruge omkring 15 minutter på konfigurationen af dit barns Google-konto og Android-enhed.

Konti

Ser mit barn annoncer, når mit barn er logget ind på sin Google-konto?

Googles tjenester er annoncefinansieret, og dit barn ser muligvis annoncer, når dit barn bruger vores produkter. Dit barn ser dog ikke personligt tilpassede annoncer, og du får værktøjer til at identificere det, når dit barn ser annoncer i apps.

Kan jeg administrere min familie med den konto, jeg bruger til skole eller arbejde?

Nej. Konti, der bruges til arbejde eller skole, kan ikke bruges til at administrere en familiegruppe eller forældrestyring via Family Link. Du kan bruge din personlige Google-konto som f.eks. din Gmail-konto med Family Link.

Kan børn have adskillige Google-konti føjet til deres forældrestyrede enheder?

Ikke generelt. Børn kan foruden deres personlige forældrestyrede Google-konto kun tilføje en Google Workspace for Education-konto. Denne begrænsning hjælper os med at opretholde vigtige produktegenskaber. Hvis der er en anden konto på enheden, kan barnet f.eks. skifte til den konto for at downloade apps i Play uden forældregodkendelse.

Hvad sker der, når barnet fylder 13 år (eller den fastsatte minimumsalder i dit land)?

Når dit barn fylder 13 år (eller den fastsatte minimumsalder i dit land), har dit barn mulighed for at vælge en ikke-forældrestyret Google-konto. Inden et barn fylder 13 år, får forældrene en mail med besked om, at barnet får kontrol over sin konto på sin fødselsdag, og at forældrene dermed ikke længere kan administrere barnets konto. På dagen, hvor barnet fylder 13 år, kan barnet vælge at administrere sin egen Google-konto eller fortsætte med at lade forældrene gøre det. Som forælder kan du også når som helst vælge at fjerne forældrestyringen, når barnet er fyldt 13 år.

Er du klar? Hent appen.

Download Family Link til din enhed, så du kan følge med i, hvad dit barn udforsker.
Har du ikke en smartphone?
Du kan konfigurere forældrestyring online.